TOPSTYKKE & KØLESYSTEM

Her er alt til kølesystemet og topstykket. Vandpumpe er monteret på motorblok op til serienr. 200.000, derfor er der forskel på baghuset og kølerblæserskjold. Alle andre dele er de samme i alle årgange. Hvad angår topstykker, så skal der altid tjeckes mål på topstyksbolte, stødstænger, ventiler etc. da der er forskel fra gl. type benzin-motor med 80mm boring og til 85mm borings topstykker, for ikke at nævne både ny og gammel type petroleums-topstykke, der også er derude, grundet den store mængde petroleums-modeller, der blev modificeret over til benzindrift, når de kom hjem som Brugte-Englændere op gennem 50-erne...