|
Generelle oplysninger
Virksomhedens juridiske navn: MF-farmerservice Aps
CVR-nr. : DK-43710125
Adresse: Farrisvej 2A, Ødis-Bramdrup, 6580 Vamdrup
Mailadresse
Telefonnummer: 2818 7526
Betaling
Konto-overførsel til konto i Sydbank: 7040-0002314093
Husk at du ikke er beskyttet af Indsigelsesordningen... men jeg render ingen steder, og der er ingen problemer med evt. tilbagebetaling.
Men ellers vælg anden udbyder, og se om det er bedre...
Fragt og leverings-omkostninger:
Alle mine priser på varerne er ab lager, dvs. at når varen skal indpakkes og efterfølgende køres til Postbutikken i Vonsild, skal der udskrives pakkelabel og følgeseddel etc. Derfor er det nødvendigt for mig at håndhæve at prisen på en forsendelse starter ved kr 150,- Det er derfor en god idé at bestille flere varer samtidigt, da det jo er samme fragtpris...
Angående leveringstid:
Jeg gør hvad der er muligt for at holde varer nok på hylderne, men grundet den høje omsætnings-hastighed på visse varer, er det desværre ikke altid muligt at varen kan leveres, selvom Webshoppen viser at den er på hylden her... I disse tilfælde vil der blive korrigeret i beløbet, efter at du bliver informeret pr mail.
Alle forsendelser sendes med Postnord.
Pakkerne bliver leveret og stillet af ved din dør, eller et andet nærmere defineret sted, du skal huske at skive hvorhenne, når du bestiller. Du skal derfor ikke ud at køre for at hente pakken i nærmeste Postbutik.
Enkelte tunge varer, såsom dæk, skærme etc. bliver leveret direkte med Fragtmand eller DHL. Disse transportører bliver også bedt om at afsætte pakken ved døren.
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos mig.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail, eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Bemærk, at du kun kan få en del af fragtomkostningerne tilbage.
Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for: Motorblokke, dæk, fælge, skærmesæt etc. Forhør venligst nærmere.
Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Varen sendes til:
Farrisvej 1A, Ødis-Bramdrup, 6580 Vamdrup. Vi modtager kun pakker, som sendes med Postnord direkte til adressen.
Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse.
Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har en reklamationsret i 24 måneder. BEMÆRK: Dette er ikke en ret til ombytning med ny fejlfri vare...
Der ydes ingen garanti på alle typer hydraulik-dele, motor-dele, elektriske-dele samt brændstof-dele, der ikke monteres af en af mig anbefalet mekaniker... Så sagt på en anden måde; det er samme betingelser, som i alle udenlandske Web-butikker..!
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Varen sendes til:
Farrisvej 1A, Ødis-Bramdrup, 6580 Vamdrup.
Vi modtager kun pakker, som sendes med Postnord direkte til adressen.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet, samt kopi af faktura.
Persondatapolitik
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Dvs. at PostNord får dit navn, adresse, mobil-nr og evt. mail-adresse.
Personoplysningerne registreres hos MF-Traktordele og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på MF-Traktordele er Michael Føns
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@veterantraktordele.dk
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Indehaver Michael Føns. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til: Klageafdelingen hos MF-Traktordele, som så arkiverer sagen til videre behandling.
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 27-10-2020
Standardfortrydelsesformular